10. maj 2023

Nedslidte bildæk

Kørsel på nedslidte dæk er farligt. Det er ikke kun ulovligt, det kan også resultere i alvorlige ulykker. Er dækkene slidt helt ned til ståltråden, kan du risikere, at dækket eksploderer, og du ender i rabatten. Som bilist er det vigtigt at forstå betydningen af korrekt dækvedligeholdelse og -kontrol, for nedslides dine dæk alt for hurtigt, så skyldes det med sikkerhed forkert dæktryk. Selvom moderne biler er udstyret med teknologi, der advarer om lavt og for højt dæktryk, skal man som bilist altid opmærksom på, de signaler bilen selv giver under kørslen.

Forkert dæktryk og deraf slidte dæk er nemlig ikke et unormalt syn på værkstedet, og derfor kommer vi her med nogle gode råd og tips til, hvordan du undgår at slide dine dæk op på grund af for lavt eller højt dæktryk.

 

Dæktryk og vægt har indvirkning på slid

Et korrekt dæktryk er afgørende for at opretholde sikkerheden og forlænge levetiden på dine dæk. Når dæktrykket er for lavt, øges friktionen mellem dækket og vejen, hvilket resulterer i øget slid på dækkene. Du vil kunne opleve, at der er dækmønster på midten af dækket, som ser normalt ud, men er slidte på begge sider, hvilket betyder, at dæktrykket er for lavt. Er dæktrykket derimod for højt, vil der være slid på midten af dækket. Over tid kan dette slid blive så alvorligt, at dækmønstret bliver nedslidt til ståltrådene. Dækkene bliver altså meget hurtigere slidte, hvis der er lavt eller for højt dæktryk.

Og skal du på ferie eller flytte, hvor bilen er godt pakket, er det her vigtigt at være på forkant med dæktrykket. Er dit dæktryk i den lave ende men stadig inden for rammen, så skal du have mere luft i dine dæk. For når bilen er godt pakket, så er der mere vægt på, og her er det en fordel, at dæktrykket er i den højere ende i forhold til slid af dæk. På de fleste biler er det angivet, hvilket tryk der skal være i dækkene, når bilen er fuldt pakket.

 

Advarselssignaler på forkert dæktryk

Selv uden moderne teknologier, vil bilen stadig give dig tegn på forkert dæktryk under kørslen. Når dækkene har et forkert tryk, kan du opleve at mærke følgende:

  1. Ujævn og hård kørsel

Dine dæk fungerer som støddæmpere og absorberer ujævnheder på vejen. Hvis du bemærker, at kørslen er blevet mere bumpet og ubehagelig end normalt, kan det være tegn på for højt dæktryk.

  1. Ustabilt vejgreb

Et lavt dæktryk påvirker vejgrebet, hvilket gør bilen mere vanskelig at styre – især i sving og ved hastig acceleration eller opbremsning. Hvis du føler, at bilen reagerer langsomt eller ikke er så stabil som sædvanlig, kan det indikere lavt dæktryk.

  1. Øget brændstofforbrug

Når dækkene ikke har det rette tryk, øges rullemodstanden, hvilket medfører et højere brændstofforbrug. Hvis du pludselig bemærker, at bilen bruger mere brændstof end normalt, kan det skyldes forkert dæktryk.

 

Hvordan finder du ud af, om dine dæk er nedslidte?

Som sagt bliver dækkene hurtigere nedslidt, hvis dæktrykket er for lavt eller højt. I tilfældet med kontinuerlig kørsel på allerede nedslidte dæk, vil de på et tidspunkt blive slidt ned til ståltrådene, hvilket er farligt for din kørsel. Her er de advarselssignaler, som du skal være opmærksom på:

  1. Manglende vejgreb

Hvis du oplever, at bilen har svært ved at holde vejgrebet under våd kørsel, kan det være tegn på nedslidte dæk. Det reducerede dækmønster fører til nedsat vandafledning og dermed nedsat vejgreb.

  1. Forringet styreevne under vådt føre

Nedslidte dæk kan medføre dårlig respons fra dine styreinput. Du kan opleve sløvhed eller forsinkelse i bilens styring, hvor den ikke reagerer så hurtigt eller så præcist, som den plejer. Det kan være vanskeligt at holde bilen på rette kurs, og du kan opleve en fornemmelse af manglende kontrol under vådt føre.

  1. Lavt dækmønster

Når dækkets slidbane er nedslidt, reduceres dækmønsterets dybde markant. Du kan tjekke dækmønsterets tilstand ved at bruge en lineal eller en målegenstand. Mønsterdybden skal være minimum 1,6 mm, men vi anbefaler dækskifte ved 3mm.

  1. Synlige revner eller buler

Inspektion af dækkets sidevægge er også vigtigt. Hvis du ser synlige revner, buler eller ujævnheder på dækkets overflade, kan det indikere, at dækket er beskadiget og ikke længere er sikkert at køre med.

  1. Unormal støj

Nedslidte dæk kan producere unormal støj under kørsel. Hvis du bemærker støj, der ikke var til stede tidligere, eller en højfrekvent brummen, kan det være tegn på nedslidte dæk, der kræver udskiftning.

For at undgå at nå punktet med nedslidte og potentielt farlige dæk er regelmæssig vedligeholdelse og overvågning af dine dæk afgørende. Sørg for at kontrollere dæktrykket – det kan du gøre på en tankstation, hvor der er en dæktrykmåler. Er der for lidt tryk i dækket, kan du samme sted få fyldt mere luft i dækkene med en luftpumpe. Hvor meget luft, der skal være i netop de dæk, der er på din bil, står enten i bilens instruktionsbog eller på karrosseriet.

Har du allerede nedslidte dæk, skal du straks kontakte din mekaniker for at få dem udskiftet. Du er også altid velkommen til at ringe til os – så hjælper vi med at skifte dine dæk til nye.

 

Læs også:

Dækberegner: forstå de forskellige tal her: https://skorstensgaard.dk/nyheder/daekberegner-forsta-de-forskellige-tal-her

Dækmønster spiller en stor rolle for sikker kørsel: https://skorstensgaard.dk/nyheder/daekmonster-spiller-en-stor-rolle-for-sikker-korsel-laes-mere-her