Aircondition-service til din bil

 

Begge priser er inklusiv fuld optankning af kølemiddel - du får derfor ingen ekstra regning på kølemiddel. 

A/C Service m. kølemiddel R134A pris 1095,- 

A/C Service m. kølemiddel R1234YF pris 1395,- 

A/C Rens fast pris 495,-

Når vi udfører aircondition-service, tester vi systemet for utætheder med vores A/C-tester. Derudover fylder vi selvfølgelig din bil med nyt kølemiddel og sporemiddel samt olie til kompressoren. Så kan du nyde den rette temperatur i bilen.

Tjekliste

 

Book aircon-service hos Skorstensgaard

Virker din bils aircondition ikke? Oplev fornyet køreglæde med et velfungerende aircondition her hos Skorstensgaard. Vi udfører aircondition-service hurtigt og professionelt i alle vores afdelinger til skarpe priser.Med professionel aircon-service hos Skorstensgaard tjekker vi helt automatisk for utætheder i klimaanlægget. Samtidig fylder vi på med det tilladte kølemiddel og olie. Her kan du passende også få et grundigt serviceeftersyn. Så er din bil helt klar, inden du kører på ferie og vil have det dejligt køligt eller varmt undervejs.

Vi udfører følgende:

  • Test af systemet for utætheder med A/C-tester
  • Undersøgelse af bilens køleevne
  • Kontrol af rør, tilslutninger, samlinger, blæser og multirem
  • Kontrol af kompressor
  • Påfyldning af ekstra kølemiddel (typisk 400-1000 gram)
  • Tilsætning af olie
  • Påfyldning af sporemiddel
  • Genopfyldning af kølemiddel ved utæthed inden for én måned efter service
  • Kompetent rådgivning fra professionelle mekanikere

Har du spørgsmål til vores service eller tilbud? Tøv ikke med at kontakte os. Find din nærmeste Skorstensgaard afdeling her.

Hvorfor

 

Hvorfor få udført aircondition-service?

Der er flere fordele ved service af aircondition-anlægget, selvom arbejdet ikke er en del af det normale eftersyn.

  1. Et almindeligt airconditionsystem taber cirka 10 procent af sit kølemiddel hvert år, og manglen på kølemiddel kan have følger for virkningen af systemet.
  2. Bilens kølemiddel hjælper med at cirkulere et oliemiddel rundt, så pakninger og kompressor er smurt. Hvis ikke kompressoren bliver smurt, kan den gå i stykker og resultere i en dyrere reparation.
  3. Et godt airconditionsystem giver bilen et godt indeklima

Vi anbefaler at få tjekket dit airconditionsystem hvert andet år. Det giver systemet de bedste forudsætninger for at holde så længe som muligt.

 

Derfor er eftersyn af bilens aircondition vigtigt

Er dit A/C anlæg defekt? Måske køler din aircondition ikke? De fleste faktorer, der forårsager et defekt aircondition eller klimaanlæg, er udviklet over tid og opstår ikke pludseligt.

Blandt andet taber et almindeligt airconditionsystem 10 procent af sit kølemiddel hvert år. Det er helt normalt, men hvis du ikke  fylder det op, kan du på længere sigt opleve skade på kompressoren og en ringere køleeffekt. Derudover kan en dårlig aircondition eller et defekt klimaanlæg skabe et usundt indeklima på køreturen.

Uanset hvad problemet skyldes, så er det altså vigtigt, at du får undersøgt anlægget med det samme. Skaderne kan ende med at koste dig flere penge, end hvis du blot forebygger. Undgå derfor dyre reparationer med et regelmæssigt serviceeftersyn. På den måde forlænger du også klimaanlæggets levetid.

 

Gode råd

 

Sådan kan du passe på din aircondition

Ønsker du at vedligeholde dit airconditionanlæg? Så er der flere gode måder, du kan gøre det på.

Det er for eksempel en god idé at bruge anlægget om vinteren. Olien i kølemidlet er med til at smøre systemet, pakningerne og sikre, at systemet fortsat holder tæt. Hvis ikke bilens aircondition er i gang om vinteren, vil olien ikke køre rundt, og derfor bliver systemet ikke smurt. Vi anbefaler derfor at tænde din aircondition mindst to-tre gange om ugen i 15 minutter.

Følg anvisningerne i instruktionsbogen. Hvis du mærker en svagere køling eller mangel på samme fra systemet, så er det på høje tid til med et aircondition-service. Det er normalt at efterfylde med kølemiddel hvert andet til fjerde år, alt efter bilens alder. Kontakt os via telefon, mail eller book en tid her på siden – så klarer vores værksted både reparationer, A/C-service og eftersyn for dig.

 

Må jeg selv fylde kølemiddel i anlægget?

Når det er tid til ny påfyldning af kølemiddel, så må du ikke selv fylde på bilens aircondition eller klimaanlæg. Det gælder især, hvis din bil bruger kølemidlet R134A. Væsken indeholder en nemlig F-gas, hvorfor en uddannet mekaniker skal klare det for dig. Find dit lokale Skorstensgaard-autoværksted, der er KMO godkendt. Her får du altid grundig serviceeftersyn på aircondition af fagfolk.

De fleste biler med aircondition produceret før 2017 bruger typisk kølemidlet R134A, men med tiden vil det blive erstattet af kølemidlet R1234yf, da det er mere klimavenligt. Det er en beslutning, som EU-landene foretog i 2006.

Med det korrekte eftersyn af klima- eller aircondition anlæg hos Skorstensgaard behøver du hverken bekymre dig om kølemiddel, skimmeldannelse eller et defekt A/C anlæg. Kvalitet, service og effektivitet er nemlig nøgleord for os. Vores udstyr og arbejde bliver desuden kontrolleret af Teknologisk Institut. Det er din sikkerhed for pålidelig aircondition-service.

Læs mere om, hvordan vi passer på miljøet og vores konkrete tiltag.