Faglærte Forbilleder – et folkeskoleprojekt hos Skorstensgaard
Hos Skorstensgaard vil vi gerne bidrage til, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Danmark står nemlig til at mangle 100.000 faglærte i 2030, hvis de unge fortsætter med at vælge erhvervsskolerne fra, hvorfor regeringen sidste år også satte et mål om, at 30% af afgangseleverne i 9. eller 10. klasse skal vælge en erhvervsfaglig uddannelse i 2025.
Det mål vil vi hos Skorstensgaard gerne støtte op om at nå. Derfor har vi iværksat et skoleprojekt, som vi kalder Faglærte Forbilleder. Skoleprojektet er formet som et forløb, der er bygget op omkring en præsentation, et værkstedsbesøg, og en opgave, så eleverne på den måde kan få praktisk erfaring med de faglærte professioner i værkstedsbranchen. Med projektet vil vi også gerne vise, at man i mekanikerfaget kan specialisere sig inden for flere områder – blandt andet personvognsmekanik, diagnoseteknik, karosseriteknik og værkstedsledelse.
Vi har et stort ansvar
Som autoværkstedskæde er vi afhængige af, at unge vælger en faglært uddannelse, så vi fortsat kan ansætte kompetente mekanikere, karosseriteknikere og diagnoseteknikere. Vi er klar over, at vi selv har et stort ansvar for at gøre opmærksom på de muligheder, man har hos os. Vi kan nemlig sikre de unge gode muligheder for uddannelse og job inden for værkstedsbranchen, og har haft over 233 lærlinge forbi vores 22 værksteder siden 2018. P.t. huser vi 53 lærlinge fordelt på vores værksteder.
Vi tror på, at vores projekt Faglærte Forbilleder kan inspirere flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, og håber på at nå ud til så mange folkeskoler som muligt i hele landet. Du kan læse nærmere på denne side samt i pressemeddelelsen om vores projekt.
Projektets begyndelse: Skolen med på råd
Eleverne introduceres til "Faglærte Forbilleder"
8.C i "lære" som faglært
Østerbyskolens 8.C i Vejen var de første, til at deltage i skoleprojektet og komme på besøg på et af vores værksteder.
Stor kreativitet i elevernes afleveringsvideoer
En uge efter besøget på værkstedet modtog teamet hos Skorstensgaard elevernes videoer. Det har været helt fantastisk at se deres videoer. Vi kunne se, at de havde arbejdet ihærdigt med opgaven, og de havde virkelig brugt den information, de fik under besøget. Et af kravene til videoen var at de skulle tænke kreative vinkler ind, og det var tydeligt, at de alle have fulgt denne opfordring. Eleverne ville meget gerne vinde den præmie, som vi havde sat på højkant, og det blev afspejlet i deres kreativitet.
Præmien var en købmandskurv med delikatesser målrettet 14-16 årige, og vinderholdet blev en gruppe seje piger - se deres video her på siden.